Sider

fredag den 29. april 2016

#18: Anmeldelse: Som stjernerne står af Cora Carmack

Titel: Som stjernerne står
Originaltitel: Loosing it #1
Udgivelsesår: 2016
Forfatter: Cora Carmack
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Genre: ROMAN / NA - kærlighed
Sider: 300 sider
Forlag: Lindhardt og ringhof / LOVEBOOKS
Udgivet: 01. april 2016

"Kontrolfreaken Bliss Edwards er 22 år og snart færdig på college. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

En aften beslutter hun sig derfor for få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden ...

CORA CARMACK er en amerikansk bestsellerforfatter, opvokset i en lille by i Texas og bosat i New York, hvor hun tilbringer sin tid med at skrive, rejse og bingewatche Netflix. "Som stjernerne står" er hendes debutroman og den første bog i den populære Losing It-trilogi."

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret! Min anmeldelse er udelukkende baseret på mine egne meninger og holdninger, samt vurdering af bogen.

Jeg har aldrig læst en bog som kan gøre Roskildesyge til romantisk. Ikke før nu, i hvert fald. Jeg er vild med Bliss og Garrick!

Som stjernerne på himlen er en erotisk New Adult roman (genren udspringer fra YA-genren, Lindhardt&Ringhof / LOVEBOOKS har skrevet et fantastisk indlæg om genren her) og er helt sin egen. Sexscnerne er intense og man skal absolut ikke være genert, hvis man skal læse romanen. Jeg har ikke læst ret meget erotisk litteratur før, men bogen her er absolut ikke en dårlig en af gå igang med, hvis man som mig, er nybegynder i erotisk litteratur... 

Bliss er hovedpersonen og gennemgår en tydelig udvikling fra start til slut. Hun er helt sin egen og har meget svært ved at lade sig gå ud over de faste, vante rammer og turde leve livet. Garrick, er ældre end Bliss, hot og glamourøs på sin helt egen måde. Intelligent, flabet, hamrende lækker og så falder han for Bliss lige så hurtigt som hun falder for ham. Og pludselig dukker han op på hendes skole og skal undervise hendes klasse. Herfra tager historien drejning efter drejning og jeg elskede at være en del af det! De to har teater-universet som omdrejningspunkt og det er spændende at få et indblik i hvilke stykker de spiller, deres følelser og tanker omkring skuespil, samt, hvordan det påvirker karaktererne i forhold til deres drømme.

Hele Bliss' verden omhandler, at hun er over toogtyve år gammel og stadig er jomfru. Det er det første man bliver introduceret til på første side. Det bliver en anelse ynkeligt, den måde hun tænker på sex og 'den første gang'. Men nogle kapitler længere fremme i bogen, lærer man hende ordentligt at kende og finder ud af, at hun faktisk har flere sider i sig selv, på mange forskellige punkter. Og at hun godt kan, trods hendes karakter som 'the good girl' kan hvæse og stå op for sig selv, alligevel. 

Som stjernerne på himlen er for dig der elsker romantik og (måske) lige er startet med erotisklitteratur. Isåfald, hvis du ikke er, så er bogen absolut værd at læse alligevel: den kemi Bliss og Garrick har, er lige så intensiv som deres lagengymnastik og alligevel er karaktererne helt deres egne. Bogen er på ingen måde kedelig og så har den meget pludselig slutning som jeg var helt vild med. Spring ud i kærligheden - dét er jeg helt pjattet med. 

 Jeg skal, uden tvivl, følge med i de næste romaner om Bliss og Garrick og deres kærlighed. 

****/***** (4/5 stjerner)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar