#13: Anmeldelse: Jeg er her stadig af Céline Avit

Titel: Jeg er her stadig

Originaltitel: Je suis lá
Udgivelsesår: 2015

Forfatter: Clélie Avit

Sprog: Dansk

Originalsprog: Fransk

Genre: Romance

Sider: 264 (e-bog)

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 30. Oktober 2015

Forlagets beskrivelse: 

"Clélie Avits debutroman handler om stærk kærlighed trods hårde odds. Jeg er her stadig vandt 2015 Nouveau Talent Award og var allerede inden fransk udgivelse solgt til over 20 lande.



Elsa har været involveret i en frygtelig skiulykke og ligger nu i koma på hospitalet. Det er flere måneder siden, og der er ingen bedring eller livstegn fra den unge kvinde. Desværre ved lægerne ikke, at Elsa kan høre alt, men er fanget i sin lammede krop. 



En dag forvilder Thibault sig ind på hendes stue. Han har taget fejl af døren ind til sin bror, som også er indlagt. Thibault beslutter sig for at blive og tage et hvil, men stilheden føles tung, og Thibault begynder at tale til hende. Uventede varme følelser opstår. 



Kan kærligheden påvirke sanserne? I så fald er tiden knap, for lægerne og familien har givet op og påtænker at koble Elsa fra de livsnødvendige maskiner, men Thibault tror stadig på mirakler."

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret! Min anmeldelse er udelukkende baseret på mine egne meninger og holdninger og vurdering af bogen.

Som jeg sidder her og skriver denne anmeldelse, er jeg stadig usikker på, hvor mange stjerner jeg skal give Jeg er her stadig af den franske debutant Clélie Avit. Hjerter, er det vel nok nærmere i denne sammenhæng – for vi har altså at gøre med helt nye hjørner af den romantiske genre. For hvordan tror du det ville være, hvis du forelskede dig i en, der lå i koma?

Jeg er her stadig er en romantisk fortælling, oversat til dansk, der bærer tydeligt præg af forfatterens franske hjemstavn. Dette kan læses gennem hele bogen; karakterernes navne og deres væremåde. Den mandlige hovedperson, Thibault, er især præget af det. Han er den mandlige hovedperson, og hovedsageligt hans rejse man følger, efter hans seneste kærlighedsforhold endte ulykkeligt. Med Thibault på usikker grund, gennemgår han en rejse på det hospital, hvor den kvindelige hovedperson, Elsa, ligger. Elsas stue ligger på samme etage hvor Thibaults bror også er indlagt. Indtil han stødte på Elsa, har Thibault blot stået ude foran brorens stue og leget chauffør for deres mor. Men dette tager selvfølgelig en drejning når han ser Elsas tynde, spinkle men smukke skikkelse ligge for sig selv, alene, på sin stue og det bliver Thibaults første øjenåbner i lang tid og tager ham med ud på en ny rejse, en ny verden i kærligheden, men også i forhold til de andre mennesker i sit liv.

Det franske har et tydeligt præg på oversættelsen af bogen og det er ærlig talt også det, jeg har haft svært ved at komme igennem. Det kan til tider være meget langtrukkent og man bliver helt tør i øjnene af de lange sætninger og formuleringer. Men det er på den anden side også lidt sjovt; franskmændene er meget ekspressive i deres skriverier (det fandt jeg ud af i gymnasiet). Clélie Avit er blandt andet meget glad for at lade Thibault overveje, hvorfor han ikke bare gør det åbenlyse? ”Alt andet ville jo være dumt!”. Som havde man lige brug for at vende hans overvejelse endnu en gang, før han går en tur.

Elsa og Thibault er i Jeg er her stadig adskilte. Elsa kan kun høre og analysere hvad der sker omkring hende, som hun ligger der, tre måneder efter hun hendes ulykke. Hun er en meget stillestående karakter – selvfølgelig – men får alligevel givet et godt indblik i hende selv, men også indblikket i de mennesker, der er i hendes liv. Som om det først er nu, hun begynder at kende dem ordentligt, som hun ligger der i koma, men med tilbageværende personlighed. Det er meget voldsomt at følge med i hendes desperate råb og hendes historie der bliver viklet ind i hendes analyser af de mennesker der omgiver hende på hospitalet. Og så Thibault, i og med at han i størstedelen af bogen ligger rastløs ved Elsas side, snakker med sig selv, mens Elsa sagtens kan høre ham – han ved det bare ikke. Hun kan jo ikke ligge der for evigt. Så da der i midten af bogen bliver nævnt, at der skal slukkes for respiratoren, ved Thibault, at han må skride til handling.

Jeg er her stadig er en fortælling om kærlighed og om at være indespærret uden at have muligheden for at sige noget, råbe højt. Ikke kun når du selv har brug for det, men også når du ved, at menneskerne omkring dig, har brug for du råber op.

Forsiden er absolut værd at kommentere på. Jeg er helt forelsket i den og er vild med hvordan sommerfuglen er blevet brugt som symbol og farverne. Elsa er stadig svævende, selvom hun egentlig ikke er til stede. Eller, det er hun jo. Det er der bare ingen andre end hende, der ved. 

Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvordan det mon ville være for Thibault og Elsa hvis de lærte hinanden at kende rigtigt. Thibault har krænget sit hjerte ud for Elsa i den overbevisning om, at hun egentlig ikke var til stede. Men det er hun jo. Det må være en meget interessant date de skulle på. 

Jeg er her stadig er en forunderlig kærlighedshistorie der rummer mere end bare kærlighed. Det er en historie om den anden del af kærlighedens gyldne side af medaljen. Kærligheden har mange evner og er i stand til at sætte alverdens ting i perspektiv og vise, at horisonten ikke behøver at være så sløret og uendelig alligevel.

***/*****, 3/5 hjerter.